Creative Commons
Creative Commons er et licenssystem, som gratis kan benyttes af forfattere, forskere, kunstnere, undervisere og andre rettighedshavere, som ønsker at deres værker let kan deles og bruges af andre. Med Creative Commons licenser skræddersyer man sin ophavsret efter, hvor meget eller lidt, man ønsker, at værket må deles med og anvendes af andre.
CC-licenser tillader ofte friere brug og deling, men bestemmes af den enkelte licens. Ønsker du at bruge et værk med en CC-licens skal du derfor tjekke licensen under det enkelte værk. Se Creative Commons egen liste over de enkelte CC licenser her.
Lær mere om Creative Commons i videoen her eller skræddersy din Creative Commons licens med inspiration fra denne svenske guide.